Ofte stillede spørgsmål

Alt, hvad du behøver at vide om Inkassoregisteret

Er det gratis at tjekke Inkassoregistret?

For dig som privatperson er det helt gratis at få et overblik over dine egne inkassosager.


Mere info

Hvilke oplysninger kan jeg finde i Inkassoregistret?

Når tjenesten er færdigudviklet, får du et overblik over absolut alle dine inkassosager. Du logger ind med MitID, og så kontakter vi alle inkassobureauer i landet på dine vegne.

Hvordan beskyttes mine personoplysninger?

For mange er det lidt pinligt og tabubelagt at have rod i sin private økonomi. Vi har derfor udviklet robuste processer, der tager højde for, at dette er personlige og følsomme oplysninger for dig, og at disse oplysninger faktisk også kan få konsekvenser for dine fremtidige muligheder i livet.

Vi har foretaget en sårbarhedsanalyse med fokus på persondatasikkerhed, og alle vores manuelle og it-baserede processer er blevet analyseret med henblik på at sikre den bedst mulige beskyttelse af personoplysninger. Dette har vi gjort for at kunne hjælpe dig bedst muligt med at få overblik og forbedre din situation.

Oprettelse af en brugerkonto skal ske ved hjælp af MitID. Vi har gennemført »penetrationstests« af vores IT-processer, og opbevaringen sker med banksikkerhed på IT-serverne. Det er kun dig, os og de rådgivere, som du har givet adgang, der kan se dine oplysninger.

Du kan til enhver tid kræve, at dine data slettes fra vores servere, eller kræve indsigt i, hvilke data vi har, og hvem der har set dine data.

Og du kan være helt sikker på, at vi ALDRIG vil dele dine data med nogen, bruge dem til markedsføring eller på nogen måde gøre noget, der ikke er i din bedste interesse. Det er en grundlæggende værdi i hele vores virksomhed.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Oplysningerne om dig gemmes sikkert på servere med samme sikkerhedsniveau som i en bank. Vi sletter automatisk dine data seks måneder efter vores sidste kontakt.

Du kan til enhver tid kræve, at dine data slettes fra vores servere, eller kræve indsigt i, hvilke data vi har, og hvem der har set dine data.

Kan jeg dele mine inkassosager med andre?

Det er endnu ikke muligt for privatpersoner at dele oplysninger om deres gæld med andre privatpersoner. Vi ønsker at åbne op for dette på sigt, men i øjeblikket er det ikke muligt.

Mere info